| |
Kampen for retsundtagelsen
Dansk fastkurspolitik
De tryner den enkelte borger
Der foregår en klassekamp
Organisere dig fagligt
Det skal betale sig
Privat selvberigelse
Grådige banker
Corona helte
Bankrøvere
USA ønsker ingen fred (Ukraine)
Folkemøde på Bornholm
Vendekåber, usselrygge
Ekstrem ulighed
Trods fattigdom og sult
Den store profitfest er ikke slut
Ubæredygtig kapitalisme
Venstrefløjens kollaps
Stop højrekræfterne
Straf for aktivisme
Hvem stemmer man på
Lars Ulrik Thomsen.
Klippet fra modpressen,
8. januar 2023
|
|
|
|
Vendekåber, usselrygge råder nu i Danmarks land
Forskellen fra enevældens tid og til nutiden er ikke så stor, som man skulle tro.
Danmark er som et eventyr – det lille kongerige med den store fortid og et land, “hvor få har for meget og færre for lidt!”
Borgerskabet har en vidunderlig evne til at male samfundet i poetiske billeder. Det er som at høre den store digter fortælle om gamle sagn, prinser og prinsesser, grever og baroner.
I skolen lærer vi, at Danmark er et demokratisk land med en tredeling af magten – i den lovgivende, den dømmende og den udøvende.
Alle tre adskilt fra hverandre og garanten for et retfærdigt samfund, hvor borgerne er lige for loven.
Vi har en ytringsfrihed der er garanteret i grundloven, og censur kan ingensinde indføres igen. Jeg holder også meget af H.C. Andersens eventyr, der altid var skrevet med et blink i øjet og en underliggende ironi. Man kunne i enevældens tid ikke tillade åben kritik af samfundsforholdene. Den kunne kun ske som en skjult kritik, for eksempel som i eventyret “Den lille pige med svovlstikkerne”.
Forskellen fra enevældens tid og til nutiden er imidlertid ikke så stor, som man skulle tro.
Borgerskabet har en fortræffelig evne til at skjule de sande motiver og handlinger, netop i form af eventyret. Vi kender alle den gamle folkemelodi “Vi er alle i samme båd!”
Her har vi storm, og her har vi båd,
her har vi sejlet, og sejlet det er flå’t!
Her er storm og her er båd,
her er sejlet, det er flå’t,
her er hele molevitten,
båden og hvad der er i den,
adel og borger, præster og bønder,
glæder og sorger og dyder og synder!
Mågerne fly’er, taber de no’et?
Vi er alle i samme båd!
Den gentages i mange forskellige former, og sammenhængskraft er blevet et moderne ord, et andet udtryk for Grundtvigs formulering.
Fjernsynet spiller en stor og fremtrædende rolle i mange menneskers bevidsthed, og for de fleste er det her, hele deres historieopfattelse, eller livsfilosofi om man vil, bliver formet.
Det er altid den rørende historie om den lille stræber, der kæmper for at komme op, netop som vi hører det i børnesangen Lille Peter Edderkop:
Lille Peter Edderkop kravled op ad muren.
Så kom regnen og skylled Peter væk.
Så kom solen og tørred Peters krop.
Lille Peter Edderkop kravled atter op.
Vi oplever motivet i Matador, Krøniken, Bryggeren og utallige andre serier, der præger sendefladen år efter år, og som til stor lyksalighed for borgerne bliver genudsendt igen og igen.
Tænk, hvilke TV-serier eller film der kunne skabes om frihedskampen og besættelsen, hvis man ville fortælle sandheden.
Det er borgerskabets inderste sjæl, der her er skildret, drømmen om at være ligeberettiget med adelen, fordi vi aldrig fik en revolution i Danmark.
Adelen var klog nok til i tide at afgive en del af sin magt, inden det kom så vidt. Problemet med disse serier om den store mand er, at der i alle tilfælde er tale om historieforfalskning af en særlig fantasifuld art.
Et eksempel: Serien Matador fortæller om det danske borgerskabs rolle under besættelsen som den virkelige repræsentant for frihedskampen, vel at mærke med enspænderen “Røde” som et appendiks.
Denne opfattelse er bemærkelsesværdig. Den vender fuldstændig rundt på fiktion og virkelighed, fordi det var arbejderklassen, der var den drivende kraft i modstandskampen, mens borgerskabet samarbejdede med nazismen eller forholdt sig passiv.
Det betyder, at den ungdom, som vokser op, får et fuldstændigt forkert billede af danmarkshistorien. Det har alvorlige følger for den demokratiske og politiske udvikling.
Tænk, hvilke TV-serier eller film der kunne skabes om frihedskampen og besættelsen, hvis man ville fortælle sandheden. Det ville også kræve, at man tilkendte Danmarks Kommunistiske Parti en afgørende rolle i frihedskampen som organisator og deltager i den illegale bevægelse.
Men det er i årenes løb og særlig efter medlemskabet af EF/EU blevet en del af mediernes opgave at udelukke enhver form for omtale af kommunisterne.
De skal gøres usynlige og deres indsats glemmes i anti-kommunismens navn. De forfattere, som i forrige århundrede skrev og fortalte om arbejderklassen, er sendt i bibliotekernes magasiner, og film og teater beskæftiger sig ikke længere med deres virke.
Tænk, hvis man filmatiserede Hans Scherfigs bog “Skorpionen”, som fortalte, hvordan over- og underverden voksede sammen i tiden efter Anden Verdenskrig.
En skildring som på mange måder passer på nutiden, blot i en mere grel og forgrovet form.
Dansk film, litteratur og teater er grundlæggende kopier af amerikanske og engelske forbilleder, hvor eneren, individets sjæleliv og seksualitet er skildret på den mest intime måde, men samfundsforholdene er sekundære. Det er kernen i nutidens kulturliv, som ikke må beskæftige sig med klasser, magtforhold eller de virkelige årsager til nød og elendighed.
Det ville kræve en samfundskritisk indstilling og en afdækning af kapitalismens indre modsætninger, som er utilladeligt under de nuværende forhold. Aviser og TV må beskæftige sig med alle former for perversiteter, kriminalitet og andre udskejelser, men kritik af kapitalismen er forbudt!
Sandheden er, at vores medlemskab af EU har medført en afvikling af demokratiet i en grad, som de fleste slet ikke forestiller sig. Politikerne er blevet en parodi på Tribini, Pjerrot eller andre gøglere. De opfører en komedie, som alle ved er et “eventyr” uden hold i virkeligheden.
Politik er blevet underholdning, hvor det centrale er de store op- og nedture, der præger den enkelte politikers kamp for at overleve som i “Lille Peter Edderkop”. De virkelige afgørelse træffes af EU-kommissionen i Bruxelles, som er frigjort fra enhver form for demokratisk indflydelse og kontrol.
Det er kernen i de betingelser, som den almindelige dansker lever under i dag; en grundlov der er sendt på museum, et Folketing uden indflydelse og en politisk debat uden indhold.
Det er ikke til at tro det, men i virkeligheden er vi historisk ført tilbage til enevældens tid. Den tid, hvor Jeppe på Bjergets replik i baronens seng er sammenfattende for vores situation: “Drømmer jeg, eller er jeg vågen?”
En mere barsk og utilsløret form finder vi i Hans Kirks Horserød-sangen, som på mange måder er blevet aktuel igen. Ganske vist ikke gennem indespærring af kommunisterne, men gennem deres isolering fra samfundsdebatten (teksten er i uddrag):
1. Bagved pigtrådshegnets gærde
midt i skoven svale skød
/: bor vi fjernt fra vore kære
fangerne i Horserød :/
2. Med revolvere og hunde
vandrer vogtere på vagt
/: som bag lås og hegn man kunne
standse hvert et fremskridts magt :/
3. Mørke nætter, triste dage
men en anden tid er nær
/: da den grønne jord vil tage
mod det røde morgenskær :/
4. Vendekåber, usselrygge
råder nu i Danmarks land
/: men den fremtid, de kan bygge
er en bygning rejst på sand :/
5. Prokuratortunger taler
fiffigt for en fremmed sag
/: men når morgenhanen galer
varsler den en dommedag :/
6. Loven brød de, ret blev krænket
mens de stjal den armes brød
/: Og da lov og ret var lænket
blev vi sendt til Horserød :/
Sandheden om den pris, som kommunisterne måtte betale gennem indespærring, tortur, forfølgelser og deportation til kz-lejrene, er heller ikke blevet anerkendt fra officiel side. De danske og grønlandske børn, der blev misbrugt og mishandlet på danske institutioner, har fået en undskyldning af regeringen, men ikke kommunisterne!
|
|
|