Historie Jeg er født i Saxogade, en forårsdag i 1957. Her levede jeg, så vidt jeg husker, en lykkelig barndom indtil jeg startede i folkeskolen. Vi boede lige overfor Hudegrunden, et skindgarveri, der modtog huderne fra kødbyen, og oplevede den både som arbejdsplads (og den evige, ufatteligt kvalme stank), udflytningen og omdannelsen til byggelegeplads, og ikke mindst husker jeg, hvordan jeg som 10-årig, stod og så de, der dengang blev kaldt slumstormere, springe ud af vinduer fra 1. sal på flugt fra politiet, og ikke uden grund. Jeg så en få tæsk, så han hostede, hvad jeg troede var, indvolde op, og jeg så dem blive smidt ind i Salatfadet (politiets transportvogne) og hørte slagene, støvletramp og jammeren. Jeg husker stanken af røgelsespinde - og det hele var akkompagneret af Simon & Garfunkels, El Condor Pasa, som hittede det år. En Googleing af Hudegrunden giver forskellige synsvinkler på, hvad det var der skete i den tid. Naser Khader skriver: "Efter skoletiden tog vi til Dannebrogsgade og legede i Gravergården. Nogle flower-power-kommunister havde besat stedet og gjort det til en legeplads. "Hudegrunden", hed det." Ole Schultze Henriksen skriver: "Slumstormerne havde oprettet en udflytterbørnehave, og en beboercafe i ejendommen. Formålet var at komme i kontakt med kvarterets befolkning, og få dem til at bruge Hudegrunden som deres eget område." Jeg kom på efterskole og genvandt lidt af min tillid til lærere og skolekammerater, og fik min første fyreseddel tre måneder efter jeg var startet i mit første job for at sige min mening. Siden har jeg arbejdet på grønttorvet, i sydhavnen og nordhavnen, på Det kgl. Teater, i medborgerhuset "Gimle", SiD, TV2-Lorry, Tv-avisen, jeg har undervist i webdesign, været pedel på Rytmisk Center, IT-supporter på et rejsebureau og senest arbejdet i tre år som nedriver. I dag har jeg, langt om længe, taget en uddannelse. Jeg er blevet skiltetekniker, det der i gamle dage hed skiltemaler. Men det er hårde tider, du gamle.., og det er ikke nemt at få job indenfor faget. Måske ender det med jeg må tage konkurrencen op med branchen og blive selvstændig.., det er bare et stort skridt for en som mig, der altid har været lønslave..! Opdatering 2017 Jeg gjorde et spagt forsøg, men det var for uoverskueligt for mig - måske stilede jeg for højt! Så fandt jeg mig et Seniorjob på Valby Kulturhus. Det bliver afslutningen på min tid på arbejdsmarkedet, og når jeg nu ikke kunne blive skiltetekniker, så er det nok det bedste der kunne ske. Jeg får lov til at lave en masse spændende og kreative opgaver, jeg har fået stablet et ordentligt værksted på benene og jeg kommer rigtig godt ud af det med næsten alle mine arbejdskollegaer (There's always one, isn't there, som John Cleese siger ;) Når det er overstået har jeg købt mig et hus på landet som bliver mit otium, basen for de eventyr jeg har tilgode inden den store godnatskid. Måske! Det er jo svært at spå - især om fremtiden!		Ewan

	Fritid Jeg har en masse fritidsinteresser, hvoraf enkelte stadig lever i bedste velgående. Først og fremmest min PC, som jeg bruger meget tid på. Derudover min motorcykel, som jeg lige har haft motoren ude af, og min almindelige cykel. Jeg flyver med drager, står på ski (når lejlighed byder sig), fotograferer og tegner, hører musik (meget Jethro Tull) lystfisker, læser bøger. Og som det seneste har jeg anskaffet mig en 3D-printer og en laserskærer. Med dem kan jeg skabe ting med brøkdele af millimeters nøjagtighed. Og så har jeg udover en kat en slange som husdyr - en kornsnog. Den er meget tolerant. Her er jeg ved at lære den at fløjte Steve Millers "Going to the country". Og så er der selvfølgelig mine guitarer som årene efterhånden har gjort mig mere fortrolig med. Jeg har aldrig lært at spille, men min brug af dem (afreagering) har alligevel kastet noget af sig og når jeg napper en af dem ryger der nemt ½ - 1 time ;) (Opdatering) For et år siden (i 2023) købte jeg mig en tværfløjte. Det skulle jeg have gjort for 50 år siden. Den er for fed og jeg har en slags talent for den. Jeg kan spille næsten enhver melodi indenfor 5 minutter. Okay, det tager tid at blive dygtig, men det er da den bedste motivation for at fortsætte. Jeg har en ambition om at spille hver eneste dag. Det kan ikke undgå at blive godt.