Drager

En ekstra line..! Siden kan være noget tid om at loade. Der er mange billeder.
Sommeren 2002 lærte jeg principperne i at flyve med to-linede drager og straks var jeg involveret i en fritidsaktivitet, der tilsyneladende er i konstant vækst, både hvad angår tilhængere, men i lige så høj grad teknologisk (og dermed som udgiftspost under 'fornøjelser').
Det brune indpakningspapir, et kryds af blomster-/bambuspinde og en hale af krøllet avispapir er for længst afløst af stoffer som ripstop nylon/ventex og tynde liner med en brudstyrke på op til næsten 300 kg - og man løber ikke længere en drage igang..! Man letter og lander dem som man vil. I dag har jeg drager der spænder fra 7,5 gram til 8,6 m2.
Siden beskriver nogle af de drager jeg har (og har haft) så du kan danne dig et indtryk af hvor forskellige de er. De er sat ind i kronologisk orden efter hvornår jeg har anskaffet dem.





 Siden er senest opdateret .



[1] Breeze er en god begynder letvindsdrage. Den styrer præcist og den forvandles til rendyrket underholdning når der næsten ingen vind er.
Jeg solgte den til Søren og har nu købt den tilbage af Jan ;).


Delta Hawk'en skal til gengæld have vind. Den klarer et bredt område, men er bygget til at kunne flyve i 20 m/s (Hård kuling). Det har jeg ikke prøvet endnu, når det sker hiver den mig ad h.. til.




Super 10'en er en underlig størrelse. Den kræver store armbevægelser og en del opmærksomhed - lidt som at gå tur med en , hvis man kan forestille sig det..(?) [Dragen er solgt]




Magic Quad'en er fed. Når man først har lært at styre de fire liner Den reagerer skarpt på input ;-)





Bullet 3.5, min entre til powerdrager. Den hiver mig rundt i 2 m/s.

Klik et billede for at se det i fuld størrelse. De lukker selv når du klikker udenfor dem.


[2] Baby Tana. I bare ganske lidt vind styres den bedst med det yderste af pegefingrene - små bevægelser. 2 m/s får den til at skælve (blafre) af frygt ;))


Obsession Et rigtigt godt alternativ til Breeze'en når vinden er mere end let. Den er relativt hurtig og styres meget, meget præcist.
[Dragen er solgt - og købt igen]


Mini Critter Bee Imponerende i sin enkle opbygning (et-linet).
Vingefang 26 cm, ripstop nylon, pris 39,-.
En skæg ide.


Symphony 1.4 min første 2-linede. Den kan tages med overalt og jeg lader også gerne andre, uøvede, træne med den før de får lov til at prøve mine andre drager.
[Den forsvandt. Jeg lånte den ud til nogle børn. Nå pyt!]


Beamer 5.0 Lidt større end Bullet. Pris og kvalitet følges stadig. Når den landes 'flapper' den helt sammen, men i luften flyver den upåklageligt (og koster kun det halve af Bullet). Ikke en 'lift'-kite, som f.eks. Blade.


[3] LD Stunt 1.5 Ozones Little Devil markedsføres nu som LD Stunt, men den er stadig en lille djævel. Optimal underholdningsværdi (To tommelfingre i vejret). Se mere under 'Billeder'


NPW5 LK250 Godstoget. NasaWing (ell. NastyWing). Den styres med ganske små bevægelser - og så trækker den, jævnt og hele tiden med sit næsten 5 m2 store sejl. (Kan også flyves med 4 liner). Muscle ;-)))


Angels play I den lidt lettere afdeling denne spøjse et-linede drage. I bund og grund en 155cm lang 3mm glasfiberstang (med et par enkelte stivere), vindområde 2,5 - 8,0 m/sek.


SubVision Kites Spit Fire's bud på en 4-linet letvindsdrage. Bygget ud fra konceptet Stiv-som-et-bræt (modsat Revolutions).


QuadFun Også en Kites Spit Fire 4-linet drage. Denne leveres med 2 stænger på hhv 3 og 4 mm til let og kraftigere vind. Dragen er under 1 meter i vingefang og kan tåle direkte crash i jorden..! Lidt genial i al sin enkelhed ;-)


[4] ICE En lille ilter trækdrage. Trækket er dog ikke så voldsomt pga. størrelsen. Men i god vind er den hurtig og man skal ikke være for længe om at blinke med øjnene, hvis den ikke skal brage i jorden..! ;-)


Bolero Jeg købte den for en slik, men det er en stor, godmodig drage, som passer fint til mit nuværende stadie (år 2003). Den er nem at lave Belly Launch-to-Rising Fade med.


Nirvana Skridtet ind i den nye generation af franske trickdrager. Jeg er slet ikke på højde med, hvad den er i stand til - men jeg agter heller ikke at stoppe lige med det samme. ;-))) Den bliver en klassiker.


Sweety Costum made, signeret, sweet og til at betale. En såkaldt guidet drage, noget anderledes at flyve med. Denne letvindsdrage er en fornøjelse når vinden har lagt sig.


Eliksir Old-school trickdrage - god at lære nye tricks på, den vil gerne selv hjælpe til..! Stor, flot og elegant Prism drage.


[5] Skylight Let og elegant lille letvindsdrage fra producenten med det elegante navn WOLKENSTURMER..!
De laver nu nogle gode drager ;-)))


Funtomas Sjov, super & ilter trickdrage. Vindområde 0-6 Bf..! Den vil gerne overstyre, hvis man ikke holder den i ørerne. 6mm kulfiberpinde - ikke noget fancy ;)


Nano 7.5 gram kampvægt..! mm tykke stand-offs. Jeg har ikke købt liner til den - jeg bruger bare sytråd.., en ganske tynd en.


Firebee 2.0 Lækker lille 'Skumfidus' til de dage, hvor det er sagen.


Revolution Rev II Importeret, og købt brugt. Reagerer meget behageligt på input. Med sine 190 cm er den ca. m kortere end standard Rev.'s. Når man bliver dygtig nok kan man lande den ene pind i en ølkapsel..!


[6] Multiflex Mere præcision end trick, men spækket med fede detaljer, bl.a. pigtail la R-sky - og fede farver. 2,45 m vingefang og et vindområde fra omkring 2 - 10 m/s (lavere, hvis man er rigtigt god ;)


Minigem Der findes vel næppe to drager der er ens, hvad egenskaber angår. Der er nogle der minder om Bensons (aldrig omvendt..!). Denne drage er god til tricks når vinden tager til og andre vil begynde at trække for meget. Flot drage, og speciel.


Furio (Std., UL & Vented) Typisk fransk trickdrage. Den nærmest spjætter for at lave tricks. Det ser også ud til at være den vej det bærer ;) En fornøjelse at flyve, den har et stort vindområde som går ret lavt.


Merlin Exception Tysk trickdrage med lidt stivere stænger end standardmodellen, som er lidt blød. Dette giver dragen mere vægt (309 gram). Nem til BackFlips og Fades.


Hot Chili Lille letvindsdrage fra HQ, lillebror til Baby Tana..! Den vejer lige 8 gram mindre. Jeg byttede mig til den på Flyvesandet Dragefestival 2005.


[7] Positron Lille, lynhurtig Speeddrage. Her skal man ikke være for længe om at blinke med øjnene. Den snerrer herligt når det går lystigt for sig.


Opium SUL Super Ultra Light drage. Den er bygget af de bedste materialer. Stort sejl og lav vægt gør den til det helt naturlige valg ved vind omkring 2 m/s. Naturligvis har den en flot balance.


Cesium Superdrage fra l'Atelier. En meget lethåndteret "begynderdrage" fremstillet i fornemme materialer.., begynderdrage i anførselstegn fordi den også tiltaler den øvede pilot.


Le Virus Den mest roste selvbyggerdrager 2005, højt værdsat for dens gode flyveegenskaber. Den er syet af Lars M, men jeg har valgt designet ;)


Transfer XT.s Stor drage fra l'Atelier. Med sine 265 cm vingefang når den fra gulv til loft i min lejlighed. Oplagt at flyve den roligt, men den kan også det vilde. Kræver albuerum.


[8] Opium Vented Opium fra R-Sky er en fed drage, som jeg ikke har skænket en tanke før jeg ved et tilfælde fik lejlighed til at prøve den. Opium Vented er allerbedst lige over 5-6 m/s, men klarer også en ganske let vind.


Nazgul (Nazko) Min første rigtige, hjemmebyggede drage. I en alt for lav vind gav den mig et dårligt indtryk, men det viser sig at det er en fantastisk drage. Nu har den fået et ordentigt sejl.


Frenezy Evolution Superradikal trickdrage. Den overstyrer som en Funtomas, men trickser helt vildt. Evolution-versionen er en videreudvikling af dens navnkundige forløber.


Oxygen Bare en lille for-sjov-drage. Man kan vel lokke et trick eller to ud af den, men med 1,5 meters vingefang er det vel bare en lille drage, der reagerer hurtigt i en frisk vind.


Nirvana HW Verdens bedste drage.., det mener nogle. Alt er jo relativt, men måske er der noget om snakken. Men man skal være en dygtig dragepilot for at kunne registrere det. Det er en super ventileret drage. (Jeg skrev ikke super-ventileret!)


[9] Le Virus Vented Min selvbygger nr. 2. Jeg har snuppet mange ider fra nettet og blandet dem godt og grundigt. Succes! Den flyver præcis som en Le Virus, hvilket godt kan betragtes som et adelsmærke.


X-Masque Rage Den har ikke fået sit navn for sjov. Den sparker fra sig, hvis man flyver den for kedeligt.., men flyv den vildt og hurtigt og mærk hvordan den trives og gør hvad du ber' den om >:<


Nirvana UL Så er ringen ved at være sluttet. Der er naturligvis Super Ultra Light tilbage, men nu er mit behov vist dækket foreløbigt - måske..! Nirvana UL flyver meget lig Nirvana standard.


High Level Vented Købt på auktion, mest fordi jeg synes det er en flot drage, og så er den sådan lidt alternativt ventileret (med et haglgevær..?) Ren balletdrage, der ligger ikke mange tricks gemt i den! Til gengæld styrer den meget præcist.


Araneus Christoph Fokken, manden bag gamle dages navnkundige Obsession (HQ), står bag denne drage, en lidt anderledes, men meget fed letvindsdrage. Super præcis.


[10] Next Næste generation fra R-Sky.., måske! Eller også bare noget andet, for Nirvana bliver hård at overgå. Men det er min første drage med Icone stænger. Nu vil tiden vise om det er den vej vinden blæser.


Nirvana FX Modigt af R-sky at lancere denne drage som noget nyt, en nedskaleret Nirvana, der minder meget om Frenezy Evo, men den flyver nøjagtigt som en Nirvana


Merlin Vented Jeg fik et godt tilbud, og Metropolis lover at den flyver lige så godt som Merlin Standard, bare i stærkere vind - op til 12 m/s.


Stx 2.1, Hellfire Competition udgaven, lidt anderledes bestykket med stænger end Std.


Stx 2.1, Hellfire UL Cavalier du Ciel's UL drager er altså i en klasse for sig. De vejer ingenting! Og så er de i sagens natur skabt til et vindområde, hvor de er en fornøjelse at flyve. 2-3 m/s stabil vind - mums.


[11] Techno I dens lavere vindområde er det en ganske habil drage, lavet af gode materialer. Jeg har bare syet et flottere sejl til den.


KiteWing 0-linet drage, som kan bære en voksen mand. Der er endda udsigt til en flyvetur. Den kræver minimum 6 m/s vind for at kunne bruges, men allerede der mærker man dens kræfter.


Neutron Christian Derefat, manden bag navnkundige drager som Le Virus, Nazko m.fl. står også bag denne, Le Neutron. Sejldesignet minder lidt om en eksklusiv Nirvana FX og er syet på Solrød dragefabrik.


Jordana En fed lille streetkite, som flyver i stort set ingen vind og har et lille vingefang på kun 160 cm. På 5 - 10 m liner kan den flyves på gaden, hvis man ikke er bange for at den går i asfalten.


Next UL Ifølge forlydender den bedste letvindsdrage endnu. Bestykket med Icone Red og modificeret Turbobridle. Jeg har skyndt mig at bytte den til en Benson Deep Space..!


[12] Nirvana SUL Så er serien af Nirvana komplet. Oprindeligt ville jeg ikke ofre penge på SUL'en, som ovenikøbet er den dyreste i serien, men jeg fik den til en rigtig god pris. 2 m/s er grænsen for dens øvre formåen.


Deep Space Benson-kvalitet, testet to comply. Så er der ikke mange undskyldninger for ikke at flyve ordentligt. Foreløbigt skal den bruges til at træne roll-ups. Dens yoyo-stoppere giver basis for en masse andet sjov.


Cult 2.0 En AllRound begynderdrage, som også vil tilfredsstille den øvede pilot. Den kan sagtens give hjertebanken ved buggykørsel og udfylder hullet mellem LDStunt 1.5 og Riot 3.0 på bedste vis.


Mosquito En suverænt godt flyvende firlinet drage. Invento-HQ er på ingen måde sakket helt bag af dansen. Den er lavet i ordentlige materialer og har gode letvindsegenskaber. Vindområdet opgives fra 1-7 m/s. Et godt køb.


StowAway Prisms bud på en lille, helt almindelig Eddydrage, med et flot design, som kan pakkes sammen til en ca. 30cm pakke, så man kan have den i lommen. Der kan sagtens laves en masse sjov med sådan en.


[13] Sin er en topklasse trickdrage, som kan erhverves for en slik. Den vil jeg til enhver tid anbefale til nybegyndere. Den har et vindområde på størrelse med en Funtomas - fra lav til hård.


Diablis Christian Derefats første kommercielt producerede drage, lavet hos R-sky, baseret på Virus II. Købt på tilbud til næsten halv pris. Djævelsk behændig Trickster med en egen karakter.


Riot 3.0 Riot er en fantastisk allround powerdrage, der til fulde lever op til sit navn, en blanding af amok og ukontrollerbar styrke. Det klogeste er at flyve den i en steady vind, men pas alligevel på..! Ozone-kvalitet.


L'organic Endnu en af Derefats bredskuldrede, med indbyggede roll-ups. Visse justeringer har afhjulpet problemer med bridlen, så den ikke snatcher hele tiden. Den understyrer kraftigt så den skal holdes i stramme tøjler, men alle har jo deres.


Cody KasseDRAGEN. Etlinet drage fra HQ-Invento. Det tager noget tid at samle den, men den er flot, den flyver hamrende stabilt og har et godt lift (så man kan få hængt noget af sit vasketøj til tørre ;)


[14] HellFire 2.1 Cavalier du Ceil (CDC) lavede nogle hulens gode drager, men firmaet ophørte for nogle år siden (var det 2007..?). ærgerligt, men nu fik jeg raget en standard HellFire til mig - Jubii!


Yakuza 4.0 Så fik jeg mig endelig en vaskeægte buggykite.., og var det ikke fordi Ozone lige har lavet en nyere version, så er der tale om noget af det ypperste af slagsen.


Flexifoil kitebuggy Den fede, solide lille stuntbuggy, bygget i rustfrit stål. Den klarer næsten alt underlag, det fine strandsand er dog for fint til den. Der synker den i. På grund af den relativt lille forgaffel kan man ikke sætte ballondæk på den.


BBS Booster Kitebuggyens pendant til sofacyklen. Og her føjes to nye underlag til, strandsand og vand. Vandet sejler den hen over. Denne buggy vejer 50 kg mod den lilles 17 kg. Det er Bentley'en i forhold til GTI'en.


Scrub board Eller mountainboard, også forkortet til MTB, eller ATB (All Terrain Board). Kært barn har mange navne. En slags Off-Road skateboard, der er bygget til hastigheder på 100 km/t - og her skater man nok mere end man kører.


[15] Yakuza 8.6 Jeg troede jeg var godt rustet med 4m2, men en weekend på Rømø med 3 m/s lærte mig noget andet. Heldigvis kom en tysker forbi med et rigtigt godt tilbud på en næsten ny MF af en kite.


Hjemmestrikket Revolution Den er bygget over en RevII, skaleret op 2,81 (ca.) så den fik nogenlunde standard længde Leading Edge, og så er den ventileret. Med en dygtig nok pilot, er det en ordentlig Revolution.


Tarantula SpiderKites bud på en firlinet. Udseendemæssigt minder den lidt om HQ's Mosquito, men det er ikke en letvindsdrage. Faktisk er den nok mere at sammenligne med Revolutions SuperSonic dog ikke så kraftig.


Vision "Gamle" Kites Spit Fire. Til forskel fra SubVision ikke en letvindsdrage, men stadig Stiv-som-et-bræt og dermed noget af en udfordring at flyve.


Horvarth Hybrid 200 Et-linet drage udviklet af en arkitekt i zurich, Thomas K. Horvath, der nu mest helliger sig dragebygning..! Den flyver i 0-3 Bft.




[16] Zephyr Prism "overtog" Cavalier du Ciel, efter de egentlig var ophørt, og det eneste der er kommet ud af det er denne letvindsdrage, som ikke minder meget om CDC's drager, udover måske designet og Prisms brug af mylar.


Toxic Muligvis dragen, der afsluttede det komercielle drageeventyr, der varede fra 2002-2011. Det eksisterer stadig, men nu på et mere specialiceret plan for de, der blev hængende og bevarede interessen. Vingefang 2,25m.


Invictus Det hedder sig at det er en Cosmic TC. Davide Equizzi tager æren for den, men han har også lagt tegningerne ud til alle. Rigtigt bestykket koster det lige under 1.000,- at lave den selv.


Mono Spiderkites har lavet en foil med kun ét lag. Det gør at den ikke kan starte af sig selv - meget velegnet til begyndere, og til en begyndervenlig pris. Meget nem at flyve. Fås i 0.8, 1.3, 2.0 & 3.0. m2. Den skal prøves med buggy i en storm.
 
Video
tilbage frem
  
Buggy, Rømø 2011. Optaget med GoPro (Wmv - 4.47 min. 27 mb)Kiteferry (Wmv - 0.35 min. 6 mb)Tullerfar (Wmv - 5.22 min. 29 mb)Buggy Rømø (Wmv - 2.10 min. 7 mb)Morten med Furio UL (Wmv - 3.40 min. 21 mb)Jacobs Ladder (5.58 min. 11 mb)Thomas gemini (2.35 min. 8.57 mb)Indoor flying (4.32 min. 14 mb)Trick-training day (4.54 min. 15.5 mb)Merlin (7.12 min. 13 mb)Surf kite, Rømø (1.10 min. 3.82 mb)Mercury Buggy (3.23 min. 11 mb)Framerate generator (0.30 min. 1.5 mb)Oldtimer kitesurf (0.56 min. 3.18 mb)Nano-axel (0.06 min. 1.0 mb)Hjemmelavet buggy (2.26 min. 18.7 mb)LDStunt brugt som tørresativ (0.44 min. 5.5 mb)Buggy-premiere Fanø 2004 (lejet i Drageland, 100,- pr. døgn) (1.51 min. 14 mb)Stunt 1.5 i 3-4 m/sek (4.11 min. 32 mb)Stunt 1.5 3 m/sek (1.28 min. 11 mb)Morten trick'er en Phoenix (2.15 min. 16 mb)NPW 2.5 i 2m/sek (0.45 min. 5.9 mb)2 NPW på en brise (0.40 min. 5 mb)Beamer 5.0.., born in a crossfire hurricane ;-)) (0.39 min. 5 mb)Beamer 5.0 i 1-2m/sek (1.55 min. 14 mb)Beamer 5.0 i 1-2m/sek (1 min. 7.5 mb)Mini Critter (1 min. 2,1 mb) - Yes, den er for sjov ;)Bullet 3.5 i 2m/sek (34 sek. 3,1 mb)
 Egne billeder 
tilbage frem
  
Billeder fra Prism
tilbage frem
  
  Billeder 2  
tilbage frem
  
  Billeder 3  
tilbage frem
   
Billeder 4
tilbage frem
  

Ewan Rasmusson Lolland Mobil: 3157 2104