Af Peter Christian Nielsen
Nyhedsredaktør, Fagbladet 3F.


Tirsdag, 8. oktober, 2019


Soshana Zuboff
Forsker og professor fra
Harvard Business School		  

 

Vil Facebook og Google til livs:
Vigtigste kamp siden fagbevægelsens fødsel


Den amerikanske professor Shoshana Zuboff mener, at Facebook og Googles handel med data om vores adfærd er en bombe under friheden og demokratiet.
- Når folk siger, at de betaler for Facebook eller Googles services med deres data, så tager de fejl. Virksomhederne tager så meget mere end data, end vi opfanger, siger Shoshana Zuboff.

Din telefon fortæller Google og Facebook alt om dig. Hvor du befinder dig. Hvad du søger på. Hvor længe du sover. Ja, faktisk kortlægger vores mest påskønnede lommeelektronik hele vores adfærd og eksistens. Facebook kender dig bedre, end du kender dig selv. Og det er blevet hverdag. Overvågningen.

I dag ligger hundredvis af programmer og apps og indsamler oplysninger om os 24 timer i døgnet lige neden under smartphonens lækre skærm. Vi taler om tusindvis af private informationer om din adfærd uafbrudt. Men sådan havde det ikke behøvet at være, fortæller den amerikanske forsker og professor i socialpsykologi fra Harvard Business School Shoshana Zuboff, som du kommer til at høre mere fra lige om lidt. Men først et tilbageblik.

Verden vender på 24 timer

Det er 10. september 2001. På gangene i Washingtons mange regeringsbygninger cirkulerer en række endnu uofficielle forslag til ny lovgivning, der vil gøre det meget svært for fremadstormende internetvirksomheder som Google at indsamle private oplysninger fra brugerne.

Forfatterne bag lovforslagene er den amerikanske tilsynsmyndighed FTC, der svarer til en blanding af den danske erhvervsstyrelse og konkurrencestyrelsen. Allerede i 1996-1997 står det klart for FTC, at gennem såkaldte cookies indsamler blandt andet søgemaskiner og andre websteder meget personlige oplysninger om alle dets brugere. Men nu skal det være slut. FTC vil slå et slag for demokratiet og privatlivet.

Og så bliver det 11. september. Verden bliver med eksplosiv og dødbringende kraft født påny. Og det samme gør behovet for indsigt og efterretninger. Med ét bliver den vigtigste politiske opgave at forhindre ny terror. Midlet er fuld adgang til vores digitale liv på tværs af landegrænser.

Magthaverne i Washington indser hurtigt i kølvandet på 11. september, at det er langt mere hensigtsmæssigt at lade Google og andre private virksomheder udvikle overvågningsværkstøjer og indsamle data, fortæller Shoshana Zuboff, der har skrevet den internationalt anerkendte bog “Overvågningskapitalismens tidsalder”. Der er nemlig langt mindre tilsyn med private virksomheder i USA end statslige myndigheder. Derfor skærmede og nærede mange forskellige personer i den amerikanske magtkabale it-virksomhederne, selvom man var klar over, at de bevægede sig dybt ind i borgernes private liv.

- Tankegangen var: Lad virksomhederne udvikle alle de her overvågningsfærdigheder og skaffe en masse data, og når der så opstår en krise, og vi har brug for data, så vender vi os mod it-virksomhederne med et stort sugerør, der går på tværs af kontinentet, og tager en ordentlig slurk, siger Shoshana Zuboff.

Uendelig data

Her knap 20 år efter 11. september 2001, har vi en virkelighed, hvor techgiganter som Facebook og Google primært lever af at sælge oplysninger om os, deres kunder, til andre virksomheder og annoncører. Ja, til hvem end der vil betale prisen. Viden om vores liv og adfærd er blevet til kerneproduktet i nogle af verdens største forretninger.

- Når folk siger, at de betaler for Facebook eller Googles services med deres data, så tager de fejl. Virksomhederne tager så meget mere end data, end vi opfanger. Deres systemer er lavet til at arbejde under vores radar, og de sammenkører alle mulige data med oplysninger, de har fra andre firmaer eller websteder. De tracker og suger fra alle vores apps, siger hun.

En række lækkede arbejdspapirer fra 2018 fra Facebook fortæller, at selskabets såkaldte maskinlæringssystemer (kunstig intelligens) hver dag optager flere tusinde milliarder nye oplysninger, hvilket gør Facebook i stand til at foretage seks millioner forudsigelser om brugernes adfærd hvert sekund. Det vil sige, at selskabet ved, hvordan vi vil opføre os i alle mulige sammenhænge ud fra nærmest uendelige mængder data.

Techgiganterne har desuden demonstreret, at de ikke er bange for at udnytte den viden til at påvirke vores adfærd. Eksempelvis ved vi, at Facebook i 2012 udførte eksperimenter med at manipulere 700.000 brugeres humør gennem påvirkning af deres nyhedsfeed.

Google, der startede virksomheden Niantic, som står bag spillet “Pokemon Go”, har også lavet adfærdseksperimenter. Således var Pokemon Go et slags spil i spillet. Virksomheder som fastfoodkæder, barer og tøjforretninger betalte nemlig Niantic for at lede spillets deltagere i retning af netop deres butikker i den fysiske verden. Man brugte altså et digitalt spil til at påvirke vores adfærd i den fysiske virkelighed.

Og her indtræder det store etiske dilemma. Virksomhedernes brug af data til at påvirke vores valg og adfærd sender nemlig tankerne i retning af et totalitært samfund, men ikke i den klassiske forstand, mener Shoshana Zuboff.

- Det er ikke totalitarisme. Der er ingen, der vækker dig om natten og slæber dig af sted mod en Gulag-lejr. Det er ikke trusler og mord. Det handler om fjernkontrol, der sker gennem digitale tjenester, som påvirker og former vores adfærd, siger hun.

Historisk kamp

I sin bog indfanger Shoshana Zuboff dette problem i den simple sætning: “Hvad, der starter ud med forudsigelse, ender som kontrol.” Og Harvard-professoren mener, at det er på høje tid, at vi begynder at lovgive om techfirmaernes indsamling af vores private data og videresalget af den.

- Handel med vores data fører til mindre frihed og andres kontrol af vores virkelighed og valg. Techgiganterne styrer hele den digitale virkelighed, hvilket fører til adfærdspåvirkning, siger hun og tilføjer:

- De her algoritmer er lavet af data, der er blevet taget fra os på en illegitim måde. Vi har brug for lovgivning. Demokratiet og vores frihed skal beskyttes med lov. De her techvirksomheder er ikke blevet reguleret i 20 år. Det er på tide, at det sker.

Shoshana Zuboff sammenligner vigtigheden af at lovgive mod især Facebook og Googles dataforretninger med kampen mod industrifyrster i anden halvdel af 1800-tallet, hvor fagbevægelserne opstod i det meste af den vestlige verden. Dengang forsøgte de store amerikanske magtfamilier som Carnegie, Vanderbilt og Rockefeller at styre olie-, jernbane- og stålindustrien via hårde monopoler, som de forsvarede med alle midler. Og det på bekostning af børnearbejdere og arbejdere med umenneskelige løn- og arbejdsvilkår.

- Vi skal sige: I har ikke ret til at tage vores adfærd og erfaringer og drive forretning på det. Vi ville heller ikke finde os i slavehandel eller børnearbejde. De her selskaber og handlen med adfærdsdata har en ødelæggende effekt på demokratiet, siger Shoshana Zuboff.

Den såkaldte overvågningskapitalisme er ifølge forskeren opstået, “mens demokratiet tog sig en lur”, men i den digitale verden, hvor ganske få virksomheder sidder på de primære sociale medier og søgemaskiner, skal vi tage os i agt, så vi ikke ender som en slags Kina, hvor man bruger overvågning til at indføre et socialt pointsystem, som i sidste ende bestemmer hvilke handlemuligheder borgerne har.

- Alle digitale oplysninger, der kan bruges til overvågning, vil blive brugt til overvågning, hvis ikke vi har tilstrækkelige love, der beskytter vores normer, værdier og samfund, slutter Shoshana Zuboff.