Bemærk skruerne, de er små, men hvis man tæller dem, så er der alligevel nogle stykker.
Moderne elektronik er jo ikke meget andet end nogle printplader pakket pænt ind i noget plastik, således også med, i dette tilfælde, et tre år gammelt digitalkamera.
Her er det tilfældigvis CCD'en der er røget sig en tur, og det er jo meget heldigt, for så får vi lejlighed til at kigge med i det allerinderste af sådan en fyr. Så på med vanten og fat skruetrækkeren.
Der er godt nok mange skruer i sådan et kamera (hvad tænker de dog på, kunne man mon ikke have fundet på noget der var lidt nemmere?), men altså, allerede efter kort tid er vi synligt undervejs.
Bemærk skruerne, de er små, men hvis man tæller dem, så er der alligevel nogle stykker.
Allerede her er det måske på sin plads med en lille advarsel, pas på med bare at hive i noget, det skal jo bruges igen (det meste af det ihvertfald!)
Som sagt, printplader i plastic.
Bemærk batteriet, der sidder lige til venstre for søgeren (det med den røde ledning). Pas på med at røre det.
Ja, det er jo ikke meget man får for pengene, når det kommer til stykket.
Man når ret langt i løbet af ingen tid. Det er faktisk slet ikke så svært som man måske lige tror. Nogenlunde som på billedet, ville en 'eksploderet' tegning af kameraet måske se ud - hvis det havde været en tegning..!
Et enkelt levn fra analoge kameraer har overlevet, blænden.
Det kan være ganske lærerigt sådan at skille tingene ad en gang imellem. Her ser vi f.eks. hvordan selv et moderne digitalkamera stadig er et spørgsmål om en reguleret lysmængde, der skal tilføres den moderne film, CCD'en (som i dette tilfælde er den der er gået i stykker).
Det er ikke kun plastik, der er også enkelte metaldele.
Der er meget skrammel i sådan et digitalkamera, men ikke nok til at det kan svare sig at køre til en skrothandler. Dette er 'bagstykket' om man så må sige. Den blanke kasse er den der indeholder CF-kortet, altså optagemediet.
'Batteriet' til blitzen
Det viste sig at det jeg troede var et batteri var en kondensator. Selvfølgelig burde jeg måske kunne have udledt noget af teksten 330V, men det kom alligevel lidt bag på mig at man kunne få SÅDAN et rap over nallerne.
CCD'en. Så er vi allerede inde ved det inderste.
Ikke meget større end en lillefingernegl, har vi her selve processoren om man så må sige. Denne lille farvede glasplade er den der modtager lysinformationerne og omdanner dem til digitalbilleder, som vi kan printe eller emaile til hinanden. Det er den vi lige skal have fixet.
Sådan, næsten så godt som nyt. Og lidt forbedret, hvis jeg selv må sige det.
Ja, nu er jeg jo ikke nogen 'rigtig' tekniker, så selvfølgelig kan man se at kameraet har været skilt ad, hvis man kigger godt efter. Jo jo jo, vist kan man så! Men det gør nu heller ikke så meget, det vigtige er at vi har fået understreget at man sagtens kan ordne tingene selv. Der er slet ingen grund til at være så, det der med et fint ord hedder, teknologiforskrækkede.
Hvis man kigger godt efter oppe i venstre hjørne, så kan man se at der er nogle ledninger der stitter ud foroven af kameraet. Desværre blev udløserknappen væk for mig (jeg tror katten åd den mens jeg lige var ude og slå en streg. Den sad ihvertfald og hostede så underligt), men jeg mener selv at have fundet en endnu bedre løsnig end Canon's oprindelige. Man kan jo lige så godt udnytte at det er elektronisk, så jeg har lavet det sådan at man tager billedet ved at kortslutte to ledninger, så undgår man også at billedet bliver rystet. Blitzen kan heller ikke klappes ned længere, men den fyrer stadig ikke af, hvis man har slået den fra. ;)
Fotohandleren skulle have 18-1900,- for at skifte denne lille dims.
Man skal altså være lidt forsigtig når man skiller sådan en ad. Her kræves lidt 'fingersnilde', men lad os nu se resultatet - om det var det værd at spare de 18-1900,- kr. det ville have kostet hos en fotohandler.
Hov, der fløj lige en lille isfugl forbi (tager lynhurtigt et billede).
For første gang i umindelige tider overvintrer isfuglen i danmark. Det må skyldes den globale opvarmning..!
Ja, det blev jo et dejligt skarpt billede og gode farver. Især kan jeg godt lide detaljen med fisken, der stadig spræller i næbbet.
Hvis testbilledet bliver godt kan du roligt smide overskydende tingel-tangel ud.
Der bliver jo altid lidt i overskud når man sådan roder med ting man ikke kender til bunds, sådan er det jo. Men prøv at læse brugsvejledningen til apparatet (hvis du gider), det kan jo meget mere end man nogensinde får brug for, i det daglige. Så hvis dit testfoto bliver sådan nogenlunde, så kan du bare smide resten ud. Ingen grund til at gå og bekymre sig om dét.
Go' fornøjelse med dine egne hjemmereparationer ;)
I næste uge prøver vi at skille en Toyota Previa ad. Følg med i den spændende artikel.
Ewan 2007